Samtale og kropsbehandling

Med udgangspunkt i min egen erfaring fra det pædagogiske felt yder jeg en-til-en samtale, coaching og kropsbehandling. Hvis din hverdag er uoverskuelig og du har mistet gejsten eller er sygemeldt med stress, tilbyder jeg dig et Helle, hvor du kan lade op og genvinde kontakten til dig selv. Udover nærværende samtale tilbyder jeg nænsom behandling med fokus på at hjælpe dig med at finde ro og til at genfinde evnen til at sanse, mærke og forstå dig selv ud fra din krops signaler.

Den kropsterapi jeg yder tager udgangspunkt i en traumeterapeutisk tilgang, hvor alting er en invitation og aldrig et forceret pres. Behandlingen kan være med til at berolige et overbelastet nervesystem og være en genvej til at komme i kontakt med noget, som kan være svært at tale og tænke sig til i traditionel terapeutisk tilgang.

Kropsterapi kan således være et værdifuldt værktøj til at opnå større ro i form af et mere balanceret nervesystem, større selvindsigt og selvforståelse for dig, der er ramt af stress, angst, hjernerystelse, overgangsalder eller andre overbelastnings symptomer.

Jeg arbejder oftest i forløb af fx. 6 sessioner, hvor vi sammen arbejder på at genskabe kontakten til din krop og dine sanser, og hvor du øver dig i selv at kunne holde ‘balancen’. Jeg giver dig gerne ‘lektier’ i form af små øvelser eller opmærksomheds-punkter du kan træne i mellem sessionerne. Jeg kan støtte, afklare og vise vej, men du skal selv gå vejen.

Jeg tilbyder primært sessioner på NOR, Hejrevej 30 i NV, men kan efter aftale også tilbyde sessioner på Østerbro.