Kurser

Kropslig tilgang i det pædagogiske arbejde

Jeg udbyder kurser i ‘Kropslig tilgang i det pædagogiske arbejde’ med udgangspunkt i 15 års erfaring i netop det pædagogiske arbejde. Det er over årene blevet stadig mere tydeligt for mig, at vi ikke kan arbejde med børn og unge uden også at have fokus på deres fysiske trivsel, samt være i stand til at forstå dem udfra deres kropslige væren. Jeg inddrager brugen af sanseprofilen, idet det er min erfaring, at det kan være et særdeles konkret og effektivt redskab til at forstå barnet/den unge.

Personalet inddrages personligt og fysisk og oplever at få konkret viden om sig selv og den måde de selv er i verden på. Det giver foruden en øget selvindsigt en større forståelse af de mennesker, de arbejder med i det pædagogiske felt.